Drømmen
om at blive elsket af dig.
(Anden del)
Hvis bare du
ville elske mig
som kun du kan
ville vi have en kærlighed
som ingen andre har
Drømmen varer
ved
i hvad der synes at være en evighed
det kunne være vores kærlighed
men alle drømme har en ende
Drømmen er nu
det eneste jeg har
langsomt bliver den til et mareridt
et mareridt om det jeg aldrig kan få
om din forbudte kærlighed
Hvor skønt
det kunne være
at sole sig i glansen
glansen fra din kærlighed
at lade den varme min krop
Jeg ved at du
kan se det i mine øjne
jeg ved at du kan høre det i min stemme
men stadig er du blændet af kærlighed
din kærlighed til en anden
Du har fanget
mit hjerte, min sjæl
tryllebundet af din kærlighed er de
du har lavet rod i mit sind
vendt min verden på hovedet
Vejret er
gråt og koldt
men tanken om dig holder mig varm
drømmen om dig giver min verden farve
den er solen i mit univers
Drømmen er
mit eneste holdepunkt
min eneste sikkerhed
men drømmen varer ikke evigt
søvnen ophører og jeg vågner
Torben Herold